Udgangspunktet for ægtefæller er, at man har formuefællesskab. Med en ægtepagt kan formuefællesskabet dog ophæves, da ægtefællerne her indgår i en skriftlig aftale, der gør, at de ikke har fælleseje. Ægtepagten kan udarbejdes både før og efter ægteskabet, men det anbefales ofte, at den oprettes før.

Den mest hyppige form for ægtepagt

Der findes flere forskellige former for ægtepagter, men den mest hyppige ægtefæller indgår, er den, som handler om særeje. Denne form for ægtepagt er med til at afgøre særeje for ægteparrets formue eller enkelte dele af formue.

Hvorfor lave en ægtepagt?

Der kan være flere årsager til, at et ægtepar beslutter sig for at lave en ægtepagt. Ofte er intentionen at beskytte sig selv og sin formue, eller det kan være for at stå sig godt for sin ægtefælle. Uanset motivet er det en god idé at overveje, om det kunne være relevant for en selv, da det er en god idé at beskytte ens formue og livsværk.

To former for særeje

Ægtepagten dækker over to forskellige former for særeje: Fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.  Fuldstændigt særeje dækker over, at ægteparret ejendele både er særeje ved død og skilsmisse. Til trods for dette har ægtefællen alligevel ret til arv. Oftest vælger man denne form for særeje, hvis man:  

• Har nogle ejendele man ikke ønsker at dele med ægtefællen
• Har en gæld som ægtefællen ikke skal hæfte for
• Hvis man ønsker at tilgodese børn fra forhenværende forhold

  Kombinationssæreje dækker over, at man kun har særeje ved skilsmisse og ikke dødsfald. Det vil sige, at såfremt en af jer går bort ved døden, så er vedkommendes særeje nu fælleseje. Man vælger oftest denne form for særeje, hvis man:  

• Ønsker at tilgodese sin ægtefælle efter sin egen død
• Har en stor formue, man ikke ønsker at dele ved skilsmisse