Som dyrlæge ved man, hvordan dyrs kroppe er bygget og fungerer. Derfor ved man også, hvad man også, hvad man skal gøre for at kurere dem, når de bliver syge. Man har en samlet forståelse for dyrs helbred og en bred viden om alt, der omhandler dyrs sygdomme, medicin, trivsel, rådgivning og behandling. I arbejdet som dyrlæge kan man ikke undgå, at der også indgår nogle etiske overvejelser. Der er ikke altid et rigtigt svar, når det kommer til behandlingen af de enkelte dyr, men også i forhold til dyrevelfærd og brug af medicin, der kan påvirke miljøet.

Uddannelsen til dyrlæge

For at kunne komme i betragtning som dyrlæge, skal man fra den spæde start have taget en gymnasial eksamen. Den gymnasiale uddannelse skal have indeholdt fag som:

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
• Fysik B og kemi B, eller fysik B og bioteknologi A, eller geovidenskab A og kemi B, eller kemi B, biologi A og fysik C.

Disse er specifikke adgangskrav for at kunne komme ind på universitet. Derefter venter en bacheloruddannelse på tre år efterfulgt af en kandidatuddannelse på en varighed af to og et halvt år. Til sidst skal man bruge en autorisation som dyrlæge. Dette får man fra Fødevaredirektoratet. Derefter kan man kalde sig dyrlæge.

Efter endt uddannelse

Som dyrlæge kan man komme til at arbejde steder, som man måske ikke lige havde troet, havde brug for en dyrlæge. Nogle af de typiske arbejdssteder for dyrlæger er:

• Dyrlægeklinikker
• Den biomedicinske industri
• Den offentlige fødevarekontrol
• Fødevaredirektoratets Vetarinærtjeneste
• Slagterier

En dyrlæge specialiserer sig inden for et område, som de primært arbejder med. Derfor findes der dyrlæger vidt forskellige steder med specialer inden for vidt forskellige dyr. Drømmer man om at åbne sin egen klinik, kan man for eksempel finde en masse kvalitetsudstyr hos Abbott. Hvis man som dyrlæge synes, at det kunne være fedt med ekstra uddannelse, så er der også rig mulighed for det eller for at bygge oven på uddannelsen.